TELEPORTALEN – fra model til virkelighed

ET, ELLER TO, BILLEDER SIGER MERE END 1000 ORD!

I vores designproces er modelarbejde et vigtigt redskab, både for os selv i processen, men især også i dialogen med vores kunder. Vel at mærke en analog model, ikke en fancy 3D visualisering der ofte giver et drømmebillede. Den analoge model giver en rigtig god fornemmelse for rummet, proportioner og flow. Kunden kan være med til at flytte rundt på elementerne og prøve ting af. Også i vores arbejde med Teleportalen, et leg- og læringsområde for børn 3-8 år, for Enigma, var modellen et fantastisk redskab. Nu hvor Enigma er åbnet for publikum kan vi godt give et indblik i vejen til resultatet. Har I lyst til at høre nærmere om vores proces er I velkomne til at kontakte os.