FARVESÆTNING, GRAFIK & SPECIALINVENTAR
Nilfisk bad os om hjælp til, at skabe et indbydende receptionsområde samt sætte karakter på deres eksterne mødelokaler i deres nye domicil.
Med få midler lykkedes det os at forvandle en ellers kedelig ankomst til et spændende rumligt forløb. Et specialtegnet receptionsmøbel ” den sorte streg” leder besøgende ind indenfor. Som gennemgående træk i indretningen har vi arbejdet konsekvent med farvesætning og grafik, der tydeligt understøtter Nilfisks brand og identitet. Eksisterende inventar har fået nyt liv med nye farver og lange gardiner giver både bløde linjer og fungerer som afskærmning.
Hvor Nilfisk før holdt sine møder ude i byen, inviterer de nu med stolthed indenfor i de nye rammer.
Proudlypresent har stået for idé, design og produktion samt realisering
Tina Mayn, Executive Vice President, Global Marketing & Product Management:
“Rent personligt var det en meget positiv oplevelse for mig at opleve Proudlypresents idéer på tegnebrættet folde sig ud i virkeligheden. Det har været en god proces fra start til slut. Proudlypresent har formået at give os tryghed i et projekt der var under stort tidspres. Opgaven er løst med enkle og virkningsfulde greb, og vi er utrolig glade for resultatet. Vi vil fremover også bruge Proudlypresents til andre opgaver såsom vores fremtidige showroom. ”