400M2 STORT LEG- OG LÆRINGSOMRÅDE Drømmeskibet er et permanent maritimt leg- og læringsområde på M/S Museet for Søfart, udviklet for børn i alderen 3-10 og deres voksne.Området omfatter et legeområde og et værkstedsområde.
Med udgangspunkt i et motorskib fra 50´erne har Proudlypresent skabt en fysisk oplevelse af livet til søs hvor autentiske maritime genstande opleves og kan afprøves side om side med mere abstrakte oplevelser. Åbnet i oktober 2018.
Proudlypresent har udviklet Drømmeskibets visuelle udtryk og indretning. Vi har specialdesignet alle elementer til området og styret produktion og montering.
Finalist, 2020 Danish Design Award, kategori “Better Learning”.
Finalist, 2019 Børn i Byen prisen, kategori “Bedste museum for børn”
Drømmeskibet har givet M/S Museet for Søfart flere besøgende, adgang til en ny målgruppe/familiebesøg samt øget salg af årskort
https://mfs.dk/presse/#/pressreleases/35-percent-flere-besoegende-i-juli-2904712
Marie Ørstedholm, Forsknings- og formidlingschef for M/S Museet for Søfart:
”Proudlypresent blev valgt som hoveddesigner på DRØMMESKIBET og det tilhørende familieværksted, Sømandsværkstedet, pga. deres stærke designkompetence og projektledererfaring, og ikke mindst deres lydhørhed over for museets ideer og ønsker. Og forventningerne er blevet indfriet til fulde. Proudlypresent har styret den meget komplekse proces fra idé til færdigt resultat med sikker og fast hånd uden at give køb på deres sprudlende kreativitet, engagement og gode humør. De har trukket på deres netværk af dygtige samarbejdspartnere og leverandører, hvilket har haft afgørende betydning for både opbygningsfasen og for kvaliteten i det endelige resultat. Det har alt i alt været en fornøjelse at samarbejde med Proudlypresent, og M/S Museet for Søfart vil ikke tøve med at genoptage samarbejdet i andre projekter. Proudlypresent får museets varmeste anbefalinger”.
Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart:
”M/S Museet for Søfart har siden åbningen i 2013 haft behov for at kunne tilbyde børn og deres forældre og bedsteforældre et sted, hvor man både kan løbe, lege og lære – uden at blive tysset på. Med DRØMMESKIBET har vi fået et fantastisk område, der i sit udtryk og æstetik spejler museets legende arkitektur og som skaber liv i museet dagen igennem. Med DRØMMESKIBET har Proudlypresent indfriet vores ønske om at være et sted for drømme, længsler og fantasier – ligesom søfarten altid har været.”
Projektet er udviklet af M/S Museet for Søfart i samarbejde med legeskibet v. Gerlev Idrætshøjskole, Gerlev Center for leg & Bevægelse, CISC ( Center for forskning i idræt, Sundhed og Civilsamfund), Georg Stage og Sejlmager Hansens Eftf. ved Helle Barner.
Design: Proudlypresent
Illustrationer: Michael Bo Jensen
Drømmeskibet er støttet af Nordea Fonden & Lauritzen Fonden.