NOMINERING AF M/S MUSEET FOR SØFART- I KATEGORI BYENS BEDSTE MUSEUM FOR BØRN

M/S Museet for søfart er nomineret til “bedste museum for børn-prisen 2019” hos Børn i byen.

Børn i byen er Danmarks største guide til børnefamilier og den årlige nominering af forskellige aktiviteter egnede til børn kåres af brugerne. Så vi er selvfølgelig glade for at det nye leg- og læringsområde Drømmeskibet, designet af Proudlypresent, har bidraget til nomineringen. Og det betyder at Drømmeskibet på under et et år, har formået at vække interesse og begejstring hos børnefamilierne og dermed konkurrer med de etablerede spillere som Louisiana og Nationalmuseet, der har arbejdet med tilbud til børn i mange år.

Læs mere herunder og STEM helst på M/S Museet for Søfart !

https://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/bedste-museum

ADD-ONS TIL STANDARD MESSEVÆGGE

ADD-ONS TIL DANISH EXPORT ASSOCIATIONS MESSEKONCEPT. Det er ikke altid muligt, eller nødvendigt, at starte helt forfra når der skal arbejdes med identitet og nyt look i forbindelse med et messefremstød. Danish Export Association havde allerede investeret i et standard messevægsystem, så for at skabe personlighed og identitet til deres fællesstand så arbejdede vi med et add-on koncept. I det her tilfælde en række  inventar elementer der tilfører personlighed og identitet til det samlede udtryk. Pilot testen, på Seatrade Cruise Global 2019 i Miami, viser vores design til det centrale mødested, fællesarealet, på fællesstanden. En “huskonstruktion” med indbyggede funktioner til udstilling, opbevaring, fortæring og plads til mødebord. Konstruktionen er bygget op i moduler og kan skaleres op til større fællesarealer.

Med vores add-ons har Danish Export Association fået hvad de ønskede: “Et moderne udtryk og formsprog der signalerer kvalitet, design, bæredygtighed, nærhed og professionalisme”. Og ikke mindst så skiller messestanden sig ud i messehallen – hustaget har givet DEA´s fællesstand en ny “skyline”.

Pilot testen i  Miami har fået rigtig god respons fra både besøgere og udstillere, så nu bliver konceptet rullet ud til DEA´s øvrige messer rundt om i verden.

THE DREAM SHIP – MODEL VS. REALITY

 

Et hurtigt tilbageblik på vores arbejde med Drømmeskibet for M/S Museet for Søfart. Billederne viser stævn og agter af vores hjemmelavede pap model og det endelige resultat på museet. Det er ikke er nyt for os at virkelighedens design ligner model og tegninger når vi står med resultatet hos kunden, men vi blev alligevel overraskede når vi kiggede på billederne.  Det er kun detaljer og små ændringer der skiller vores første pap model fra virkelighedens Drømmeskibet. Udtryk og oplevelse er det samme!

Vi arbejder tit med modeller i pap & skum. Det er et supergodt redskab i dialogen med kunderne. Idéer bliver konkrete og kunden kan nemmere inddrages i processen. Og alligevel bliver kunden altid overrasket over at virkeligheden jo faktisk ligner modellen når vi står med den færdige løsning.

 

P.S Drømmeskibet er et 400m2 stort Leg- & Læringsområde hos M/S Museet for Søfart i Helsingør. Drømmeskibet blev indviet i oktober 2018 og indeholder et legeområde samt et workshopområde. Proudlypresent har stået for design & produktion. Drømmeskibet er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen fonden.

Vi får børnene til at græde

FORDI DE IKKE VIL HJEM. OG DET ER VI STOLTE OVER!

Hvad skal der til for at sætte de små børns (læs 3-8 år) fantasi i gang hvis man ikke tænder for knappen til den digitale verden? Det spørgsmål stillede vi os selv da vi fik opgaven at lave et nyt leg-og læringsområde for M/S Museet for Søfart.

Vi tror at følgende er afgørende:

  • PIRRE NYSGERRIGHEDEN! Den fysiske oplevelse skal indeholde overraskelseselementer og ”ting der skal undersøges”.
  • BÅDE SMÅ & STORE OPLEVELSER! Som barnet selv bruger til at skabe sin egen leg.
  • MULIGHED FOR AT GÅ PÅ OPDAGELSE! Finde nyt stof der fyrer op under fantasien og skaber forskellige historier.
  • UDFORDRE FYSIKKEN! Børn har en naturlig lyst til at bruge, og udfordre, sine kroppe til at kravle, klatre, balancere og sanse omgivelserne i en evig leg.
  • GENKENDELIGT FORMSPROG!  Som børnene kan forstå og tage afsæt i, men med et twist som sætter fantasien fri. Og alt kan ske!
  • TAKTILITET & FARVER DER STIMULERER SANSERNE! Det er vigtigt for børnene oplever med hele kroppen når de leger.

Med det indhold har det vist sig at vi har ramt plet – børnene leger i timevis på Drømmeskibet, der tager afsæt i det maritime univers og på den måde får børnene helt intuitivt søfarten ind under huden.

P.S Vi har lige fået at vide at museet har slået ”all time high” besøgsrekord i vinterferien, på grund af Drømmeskibet. Så måske Museumsdirektør Ulla Tofte & Co. også græder – af glæde!

Du kan tjekke Drømmeskibet ud herunder.

M/S Museet for Søfart_DRØMMESKIBET

DRØMMESKIBET goes public!

YES! Så kan vi begynde at løfte sløret for vores “baby” Drømmeskibet. “Et maritimt legeunivers hvor børn og ældre mødes i leg, bevægelse og nye fortællinger” på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Lige nu er vi i fuld sving med produktion, da området skal stå klart for publikum d.2. oktober. Se her det første fine visual for Drømmeskibet. Vi har knalddygtige illustrator @Michael Bo Jensen til at lave illustrationer og grafisk identitet for projektet.
Projektet DRØMMESKIBET er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen fonden. Projektet er udviklet af M/S Museet for Søfart i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole, CISC, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Sejlmager Hansens Eftf. ved Helle Barner samt designstudiet Proudlypresent.

PRAKTIKPLADSER HOS PROUDLYPRESENT

PROUDLYPRESENT SØGER 2 DESIGNPRAKTIKANTER
Har du lyst at være med i hele processen, fra idéudvikling, design og realisering?
Så kan vi lige nu tilbyde to praktikpladser på hyggelig lille tegnestue i Valby

PROUDLYPRESENT er en kreativ virksomhed der arbejder med indretning der styrker virksomhedens brand og kultur. Vores varemærke er historiefortælling og stærke kundeoplevelser via de fysiske rammer, hvor vi sætter rummet i spil med form, farver og grafik.
Vores opgaver og kunder er alle meget forskellige.

LIGE NU har vi en spændende opgave for M/S Museet for Søfart i Helsingør. For dem er vi i gang med at lave et ”oplevelsesunivers for børn fra 3-10 og deres forældre/bedsteforældre”. Vi står for konceptidé, design og realisering. Projektet skal stå færdigt til efterårsferien 2018. Opgaven tænker vi vil være spændende for praktikanter at deltage i.
Vi har naturligvis også andre projekter i den samme periode som du ligeledes vil blive en del af.

BAG PROUDLYPRESENT står de to partnere, Jette Kristiansen, indretningsarkitekt, og Christina Widholm, tekstil designer. Begge med lang erfaring som designere/projektledere fra forskellige store design- og produktionsvirksomheder.

HVEM ER DU? Du er i gang med dit sidste bachelor år, fra en designuddannelse, gerne indenfor visuel kommunikation eller rum/indretning, og brænder for at komme ud bruge dine kompetencer ”in real life”. Du har lyst til at indgå, på lige fod, i et lille engageret og passioneret team, hvor samarbejdet er tæt og idéerne får lov at flyve højt. Vi forventer at du er selvstændig, ansvarsbevidst og ser en udfordring i at løse opgaver indenfor en given kreativ ramme. Du mestrer både den analoge pen såvel som den digitale. Du er ferm til Adobe programmerne (Illustrator, Photoshop & IN design). Kan du noget med video & lyd, vil det være et stort plus, men ej nødvendigt. Du vil deltage i alle dele af den kreative proces, fra skitsering til produktion og på den måde stifte bekendtskab med Proudlypresents netværk og samarbejdspartnere. Sidst, men ikke mindst er godt humør og humor ET MUST.

HVORNÅR?
Proudlypresent søger praktikanter i 3-5 måneder, hurtigst muligt.
Praktikken er uaflønnet. Ansøgninger læses løbende. Send ansøgning og CV m. visuelt materiale til info@proudlypresent.dk. Vi behandler ansøgningerne fortroligt og vender hurtigt tilbage.
VH Jette & Christina

Farver i varegården gav plus på bundlinjen– fra brandbart til sortering.

Vi har i Proudlypresent i flere af vores projekter arbejdet aktivt med farver og skabt rum og identitet blot ved brug af enkle indretningsgreb, farver og grafik.
Kolding Storcenter er et godt eksempel, her havde de et stort problem med at få centrets butiksansatte til at sortere affaldet i stedet for at smide det i brandbart. Det ser ikke godt ud på CSR regnskabet og det koster penge.
Sammen med deres CSR ansvarlige, fik vi derfor til opgave at optimere deres indretningsplan og gøre rummet mere brugervenligt.
Med farver og grafik skabte vi rummets nye historie og identitet ”Welcome to Trash Heaven” og det blev farverne der gjorde hele forskellen.
Det forvandlede varegården fra et ulækkert og uønsket sted at gå ned, til at være en oplevelse og et nyt mødested, hvor de butiksansatte lige kan tage en kort pause, sorterer deres affald og møde andre med samme ærinde.
Det har betydet at skraldet nu bliver sorteret i stedet for at ende i brændbart og det betyder plus på bundlinjen både for butikkerne og for Kolding Storcenter.
En god historie vi gerne lige vil dele med jer.

SKIP OHØJ! Proudlypresent udvikler drømmeskib for M/S Museet for Søfart

Lige før jul blev Proudlypresent udvalgt til at lave e projektt for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Så nu er vi i fuld gang med “Et maritimt oplevelsesunivers hvor børn og ældre mødes i leg, bevægelse og nye fortællinger.” Dette skal stå klart op til efterårsferien 2018.
Projektet DRØMMESKIBET er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen fonden. Projektet er udviklet af M/S Museet for Søfart i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole, CISC, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Sejlmager Hansens Eftf. ved Helle Barner samt designstudiet Proudlypresent.